Sound & Surrender
-Sans livets vibration i dig
Forestil dig et øjeblik…
at du ikke skal forstå noget.
Ikke tage stilling.
Ikke være på forkant med det næste.
Bare ligge…
og lade lyd, vibration og nærvær arbejde i dig.
Måske som en stille rislen af ro.
Måske som små bølger af liv, der begynder at bevæge sig igen.
Det er det rum, jeg er åbner med Sound & Surrender.
Sans dig Fri handler om at skabe kontakt til den vibrerende livslyst og boblende glæde, som bor i os alle.
Men som i hverdagen kan føles så utrolig langt væk, når vores bevidsthed er fyldt med tanker – om skoleafslutning, børnefødselsdage og Aula-beskeder.
Derfor handler Sans dig Fri i sin kerne om noget meget enkelt:
At flytte opmærksomheden fra tænkning til sansning.
I Awakening-forløbet er det Tantrisk Meditations Massage (TMM), der hjælper med det.
Her er det kroppen og berøringen, der trækker opmærksomheden ind i nuet.
I Sound & Surrender er det noget andet, der åbner døren:
lyd, vibration og energetisk sansning.
Her er det klangskåle, gong og didgeridoo – kombineret med healing – som nænsomt, men kraftfuldt, kan føre opmærksomheden ind i kroppen og ind i en dybere kontakt med dig selv.
Det praktiske
Sessionerne foregår med tøj på
Varighed: 2 timer
Foregår på briks eller på madras på gulvet
Pris: 1500 inkl. moms pr. session
Et samlet forløb med 3 sessioner: 4.200 kr. inkl moms.
