Mulighedsskabende samtale
Bevægende samtaler, når noget i livet er gået i stå.
Nogle gange går noget i livet i stå. Vi tænker og tænker, vender det med veninderne og prøver at finde det rigtige svar – men alligevel kommer vi ikke videre.
Måske er det ikke et svar, der mangler. Måske mangler der bevægelse.
Jeg inviterer til en time med en anderledes slags samtale. En bevægende samtale, hvor vi sammen undersøger det, der fylder – ikke kun gennem dine tanker, men også gennem det, du mærker, længes efter og oplever i kroppen.
Jeg kommer med mange års erfaring fra det sanselige og eksistentielle univers og med et stort bibliotek af perspektiver, erfaringer og materiale fra Sans dig Fri.
Samtalen er faktisk opstået ud af mine TMM-massager. Før hver massage har jeg altid en samtale med den, der kommer. Og jeg må indrømme, at jeg tidligere syntes, at den del kunne være lidt af det besværlige.
Men noget har ændret sig. Jeg er begyndt at elske de samtaler.
Nogle gange bliver de en naturlig åbning ind til massagen. Andre gange bliver samtalen selv så intens og bevægende, at den næsten kan føles som mindst lige så meget som selve massagen.
Derfor har jeg fået lyst til at give samtalen sit eget rum.
For nogle handler det måske om en relation, der er gået i stå. For andre om livslyst, seksualitet, retning eller følelsen af at have mistet kontakten med sig selv.
Og måske handler det i sidste ende om noget endnu dybere:
Hvordan vil du egentlig leve det liv, du har fået?
Hvad længes efter at blive levende i dig?
Praktisk:
Tid: 60 minutter
Pris: 850 kr.
Klippekort til 4 samtaler: 3000.- kr.
Book videosamtale
Se mine ledige tider, vælg den der passer dig, og betal direkte ved bookingen.
–> Book din Videosamtale her <–
Fysisk samtale
Vil du hellere mødes fysisk, så skriv til mig, og lad os finde en tid.
achim@sansdigfri.dk
